midtbyens private pasningsordning

ro * nærvær * hygge * omsorg * tryghed * god tid

Jeg bor i et byhus på Banegårdsvej i Skanderborg - få minutters gang fra banegården og tæt på motorvejstilkørslerne.

Husstanden består, udover mig og mine to teenagedøtre, af en gammel, gemytlig kat og en fritløbende kanin i haven. Desuden drømmer jeg om høns i haven og håber, det kan lade sig gøre på et tidspunkt.

Vores hjem er hyggeligt og afslappet og der er indrettet et stort dejligt legeværelse til pasningsordningen, men vi breder os lidt over hele huset.


Vi har en lille, sprøjte- og giftfri have med et gavmildt æbletræ, lidt bærbuske og flere gode hyggekroge. Der er sandkasse med tilhørende mudderkøkken, scootere, rutchebane og god plads til leg.

Barnevognene står i læ og tørvejr under et halvtag, når der skal soves middagslur.

Vores hus er 100% røgfrit.